Kan du bruge en Terabyte plads for kr. 15,- om måneden?

CloudWars-Onedrive-365Microsoft trumfer nu både Google og Dropbox ved både at sætte prisen voldsomt ned på personlig lagerplads til både private og virksomheder i OneDrive for Business. Pladsen øges fra 25GB til 1TB – eller hvad der svarer til at lagre mere end en million Word og Excel dokumenter eller 100.000 vis af billeder.

Sammenligner man direkte med de andre store udbydere på markedet for online personlig storage, er der en række begrænsninger hos de forskellige udbydere, som gør at det ikke er helt nemt at vælge den rigtige løsning. Nedenstående giver bare et overblik, men der en en bunke andre ting som kan være vigtige for at tage det rigtige valg:

Udbyder Pris / måned for 1 Terabyte Max filstørrelse Max antal filer

Dropbox (500 GB)

kr. 275,-

Ingen grænse

Ingen grænse

Google Drive

kr. 55,-

10 TB

Ingen grænse

box.com

kr. 90,- 
(3 brugere deler)

5 GB

40.000

OneDrive for Business

kr. 15,-

2 GB

20.000

Kigger man specifikt på Microsoft OneDrive regner Microsoft med at rulle opdateringen ud til alle nuværende kunder i løbet af de næste måneder. De lover ikke en speciel dag, men du vil kunne se at din grænse er ændret.

Microsoft OneDrive for Business har en stor fordel i at det nemt kan integreres ind i den eksisterende infrastruktur med Active Directory Federation Services (ADFS) og dermed får man på enkel vis en hybrid løsning med personligt data i skyen verificeret af et on-premise Actice Directory

Kritikerne er specielt ude efter at Microsoft har både en grænse på 2 GB pr. fil og at der maksimalt kan være 20.000 filer i OneDrive for Business. Ud over det mangler Microsoft stadig at levere en OneDrive Pro klient til Mac, mens apps til både iPhone, iPad og Windows er på plads. 

Office Web Apps haler ind på Google Apps

WebApps-Office365-SharePoint-OnlineMed en kommende og stærkt ventet opdatering for Microsoft Office 365 kunderne vil opdateringen til SharePoint Online og Office Web Apps, der rulles ud i starten af november give en række forbedringer som haler en del ind på Google Apps på flere fronter.

Microsoft Office Web Apps har altid været præsenteret fra Microsofts side som et tilbehør, en companion, et supplement eller med et andet fluffy marketingudstryk som en ikke fuldgyldig Microsoft Office pakke – sikkert for ikke at skade den usædvanligt lukrative Office forretning.

Office Web Apps vil blandt andet tilbyde:

  • Forbedrede muligheder for redigering af dokumenter. Microsoft lover at med denne version kan man skabe langt rigere Office dokumenter, som man ellers i dag er nødt til at producere i den “rigtige” Microsoft Office. Måske det også kan fjerne de ofte forekommende “Dette dokumenter kan heller ikke redigeres i Office Web Apps” dialogbokse. Du får bl.a. mulighed for sidelayout i Word, værktøjer til billedopsætning og tegning, animationer og transitioner i PowerPoint og datanalyse i Excel med bl.a. pivottabeller.Der kommer også småforbedringer som ordtælling i Word og print i Excel (ja, print var ikke en option før).Word-Web-App-Office-365
  • Support for touch. Eftersom det nu også er blevet lysende klart for Microsoft at touch er blevet populært – specielt efter at Windows 8 er lanceret med touch funktioner, kommer der nu også god support for touch i Office Web Apps. Altså vil du fra denne release kunne anvende din iPad langt mere effektivt med Office Web Apps end tidligere. Google har i nogle år rettet sig mod iPad brugerne og det er dejligt at se Microsoft komme med – som ofte før kommer de farende stærkt frem fra en 2. plads. Der tilbydes både en god mobiloplevelse og en langt mere gennemtænkt touch oplevelse med plads til pølsefingre og funktioner særligt for touch dimser.
  • Co-authoring – eller det at arbejde 2 sammen på et dokument har været muligt et stykke tid med “den rigtige” Office pakke. Nu kommer det endelig også til Office Web Apps. Et område Google i mangel af en desktop app selvfølgelig længe har supporteret med Google Docs, men nu finder det endelig vej til Offic Web Apps – netop der hvor det rent faktisk er nyttigt. Du bliver ringet op; ret lige afsnittet på side 7; griber Ipad’en og går til side 7 i dokumentet; samarbejder nu med din kollega om at få fikset udfordringen. Før var det top omstændeligt med krav om samme version af Office pakken, dokumentet lagt på SharePoint Online og lidt held… top godt at se dette.
  • Microsoft lover også en langt bedre hastighed på Office Web Apps – om det er samme lynagtige respons som Google Apps er der ingen om endnu, men om ikke andet en erkendelse af at sekunders venten ikke er godt nok.

 

Du kan allerede teste betaen af Office Web Apps på SkyDrive

Læs Microsoft egen anmeldelse her.

 

Af Nis Bank Lorenzen

Google fremviser Google Cloud SQL

Efter Oracle’s annoncering af deres database i skyen tidligere i denne uge kommer Google nu også på banen med en cloud baseret database – omend i en mere begrænset udgave og stadig som et Labs eksperiment. Google app engine cloud

Der er tale en om cloud baseret udgave af MySQL, som i test perioden giver mulighed for at udviklere kan gemme op til 10 GB data med fokus på at integrere i Google App Engine.

Google kommer altså nu halsende efter Microsofts Azure platform, som har været på markedet i snart 2 år og i dag er i fuld drift. SQL Azure Database tilbyder i dag op til 50 GB storage til $499,95 per måned. Indtil videre kan man gratis anvende Goole Cloud SQL, men Google forbeholder sig ret til at begynde at tage betaling i fremtiden.

Læs mere hos Google om Cloud SQL.

Gartner dømmer Gmail klar til enterprise

Gartner om Gmail og Exchange Online

I en rapport fra Gartner mener den anerkendte research organisation at Gmail nu er enterprise klar som det eneste alternativ til Microsoft Exchange online. Med kun 1% markedsandel på det totale mailmarked har Gmail til gengæld næsten halvdelen af kunderne på cloud mail løsninger ifølge Gartner.

Gartner til gengæld også en del begrænsninger i Google’s med deres primære fokus på populære features til primært consumer markedet og begrænset villighed til at udvikle specielle features til vertikale segmenter.Også Googles villighed til at sikre transparens nævnes som en hindring for fremtidigt vækst.

Vil du læse mere om den intense konkurrence på cloud email markedet mellem Google Apps med Gmail eller Office 365 med Exchange Online kan du læse hele Gartners artikel om Enterprise Email.

Gartner har også udgivet et “Marketscope” for email systemer uanset om de er on-premise eller i skyen.

Hvor gemmer de skyen?

Undrer du dig over hvor dine data er og hvordan Google og Microsoft kan skabe cloud løsninger som Google Apps, InTune, Office 365 og Azure til en så lav pris, som vi ser i dag?

Forklaringen er blandt andet at de begge bygger datacentre som er ekstremt gennemtænkte og i en størrelse som får selv den største danske private cloud løsning til at ligne et mindre garderobeskabe fra IKEA.

Check denne video fra Google om deres nye center i Hamina, Finland der fortæller en hel del om den tekniske opbygning.

Google Hamina datacenter som muligvis driver Google Apps for danske kunder

 

Se også denne video fra Microsoft der går igennem både historien om fra Generation 1 dacentre til Generation 4 – blandt andet også lidt om datacentret i Dublin som sandsynligvis betjener en hel del danskere.

Microsoft datacenter video om drift af bl.a. Azure, Hotmail, Office 365 og Intune