Office til iPad fra Microsoft–it’s a Beauty!

Office til iPad WordRygterne om Microsoft Office til iPad har floreret i flere år, men i dag fik vi endelig en pakke til de mange iPad fans – eller rent faktisk 3 for programmerne er udgivet enkeltvis i Appstore som Word, Excel og PowerPoint.

De er alle til gratis download, men det kræver et abonnement på Office 365 inklusive Microsoft Office for at kunne forfatte dokumenter i programmerne.

Designet er smukt, og det er tydeligt at Microsoft har brugt tiden på at skabe en række fornemme programmer til iPad på de præmisser som stilles af Apple. Det er altså ikke bare en let opgradering af webversionen, men en full blown touch version af Microsoft Office. Programmerne er fyldt med funktioner og både grafer, overgange i PowerPoint og muligheden for billedarbejde i Word er smukt bygget ind og gennemtænkt.

Tjek både den fine anmeldelse fra Engadget og anmeldelsen fra PCWorld.

Office til iPad ExcelDu henter og gemmer dokumenter enten direkte på iPad eller via Microsofts tjenester som Onedrive til private og Onedrive for Business eller på et SharePoint.

Har du ikke et Microsoft Office 365 abonnement, kan du sætte en gratis prøve op hos Belsø.

Hent programmer i Itunes:

Excel til iPad https://itunes.apple.com/app/microsoft-excel-for-ipad/id586683407 

Word til iPad https://itunes.apple.com/app/microsoft-word-for-ipad/id586447913

PowerPoint til iPad https://itunes.apple.com/app/microsoft-powerpoint-for-ipad/id586449534 

Tidligere udgivet:

OneNote til iPad https://itunes.apple.com/app/microsoft-onenote-for-ipad/id478105721

Lync 2013 til iPad https://itunes.apple.com/app/lync-2013-for-ipad/id605608899?mt=8 

OWA (Outlook Web Access) til iPad https://itunes.apple.com/app/owa-for-ipad/id659524331

 

Af Nis Bank Lorenzen

Amazon flytter din pc i skyen

imageFra i dag kan du på 20 minutter sætte en ny Windows baseret pc op i skyen med Amazon Workspaces for mindre end kr. 200,- om måneden for en almindelig virtuel Windows pc og op til kr. 400,- for en performance computer med 8 GB ram og fuld Microsoft Office og Trend Micro sikkerhed. Her er en nem vej væk fra Windows XP.

Amazon Workspaces er mere detaljeret beskrevet i denne tidligere post fra lanceringen

Løsningen er godt skruet sammen og tilbyder både at du kører med Amazons eget directory eller kan direkte forbinde maskinerne til dit lokale Active Directory, hvilket giver mulighed for at få fin styring af maskinerne på linje med resten af dit pc miljø. Oprettelse af en ny Windows pc går meget nemt. Indtast brugerens emailadresse, giv maskinen et navn og tryk på start. Inden for 20 minutter får brugeren en mail med instruktion i adgang til maskinen. Brugeren kan nemt synkronisere data fra sin Mac eller PC til sit Workspace ved at installere en Workspace sync app. Med Workspace Sync fås muligheden for at synkronisere “Dropbox” agtigt mellem sin pc eller Mac til Amazon Workspace computeren.

Alt i alt en kæmpe fordel i forhold til en VDI løsning som ofte kommer til kort i små- og mellemstore virksomheder på grund af kompleksiteten og ikke mindst licenserne til specielt Microsoft produkterne.

Microsoft ser ikke ud til at have lignende planer eftersom de selv skriver på Azure faq’en at VDI med Windows computere kan lade sig gøre rent licensmæssigt. Eftersom Microsoft vel stadig selv sætter licenjsbetingelserne for Windows, er det op til dem hvornår det rigtigt kan lade sig gøre. Amazon har løst udfordringen for kunder som ønsker en sådan løsning ved at de i bunden af løsningen anvender Windows Server 2008R2 og ikke et klient operativsystem.

Kilde: http://www.windowsazure.com/da-dk/pricing/licensing-faq/
Kilde: http://www.windowsazure.com/da-dk/pricing/licensing-faq/

Fra starten er der Amazon Workspace klienter til både Windows, Mac, iPhone, iPad samt Android, så en Mac baseret virksomhd nu f.eks. nemt kan få adgang til Windows desktops uden de store omkostninger.

 

 

Af Nis Bank Lorenzen